Velkommen
Dette er mit lille hjørne af internettet, hvor jeg gerne vil fortælle lidt om mig selv samt vise mine fotografier og blenderbilleder.

En af mine store interesser er naturfotografering. Som regel plejer jeg at køre ud til
Uldrup Bakker, som har en utrolig varieret flora og fauna.
Artsrigdommen skyldes de mange habitater, som blandt andet omfatter enge, rørsumpe, lavvandet kystområde, åbne græsarealer og blandingsskov. Du kan læse en mere detaljeret beskrivelse af området
her.
En anden attraktion er den genopførte Uldrupgård Gård, hvis bygninger er fredede, er opført i begyndelsen af 1800-årene til fåreavl, et såkaldt "Schäferi",
for Aakær gods.
En sammenslutning af lokale beboere har lavet et glimrende hæfte "Omkring Amstrup".
Det handler om Amstrup egnens natur og kulturhistorie og giver et godt indblik i områdets enestående natur/kultur. Hæftet er opdelt
i tre sektioner og kan læses med
Adobe Acrobat Reader.

Et andet af mine favorit steder er
Gylling Næs.
Lerdrup Bugt, som grænser op til vestsiden af Gylling Næs, rummer et rigt fugleliv.
Området er en del af et 42.880ha stort
EF-Fuglebeskyttelses- og RAMSAR område som afgrænses af Vorsø, Endelave og Hov Røn.
På sydvest siden af næsset er der en del gammel skov med høje majestætiske bøgetræer og gamle krogede egetræer,
der grænser helt op til strandkanten. Længere mod syd- og østsiden er der eng arealer med græssende kreaturer.

Jeg er også meget interesseret i 3D computer modellering.
Det var en helt ny verden der åbnede sig, da jeg for et par år siden hørte om et open source program kaldet
"Blender".
Godt nok har det været og stadig er, en meget stejl indlæringskurve at komme igang med programmet, men sålænge man
har det sjovt samtidig gør det jo ikke noget. Desuden kommer der flere og flere brugere til, som man kan støtte sig til
og der bliver udgivet mange rigtig gode tutorials.

2008-2009 kingfisherweb.dk